Dild

I længere tid har jeg gået og undret mig over hvorfor dild, er blevet "opfundet" - Og i dag er det så fundet svaret:
Dild er skabt for at ødelægge mig gode humør, når jeg er på restaurant. Jeg sidder, som den eneste en radius af, hvad jeg nu end kan se, og får nærmest en helt plante oven på min mad. Dild skal åbenbart give maden en frisk smag, hvilket jeg håber bare er en rigtig dårlig joke - Dild gør maden klam - længere er den vist ikke. Mit dejlige laks skal ikke drysses med massevis af dild, som bare limer sig fast, og udslipper en masse irriterende dildsmag. Dårlig stil. Jeg fristes til at citere min kære "ven" Anders Matthesens "Anden på coke" hvor dild bliver nævnt.

"Dild?! - Du skal bare fucke af. Du skal bare tage nellike, kommen og sukat i hånden og så skal i tage en færge ud af verdenen. væk.
Jeg forstår ikke dild, hvem fanden æder det Polioramte fastelavnsris, det er så ulækkert. - Jeg kan forstå at en kat har brug for at æde sådan noget engang imellem *bræklyde*

Eller skrive min egen historie om Dildens udryddelse Sorry alle I dild'freaks, der findes rundt omkring.

"Der var engang en lille dilddusk, der hed Dild. Dild var hadet af rigtig mange. I den kommunale folkeskole, var det værst. Alle børnene foretrak at få agurk på deres rugbrødsmadder fremfor dild.

En dag skete der noget helt uventet - plantagen, som var den eneste, i hele verdenen hvor man dyrkede dild, brød ud i flammer. Ingen madeksperter, og andre voksne mennesker forstod det - hvad skulle de nu gøre? Især en var særlig påvirket, Robert Dølhus, fra Danmark - Han fik et større psykisk sammenbrud, da der nu ikke længere kunne produceres "chips med dildsmag" - En gruppe børn tilstod, at de havde gjort det, da de syntes at Dild var klamt.
Og så levede alle lykkeligt til deres dages ende uden dild.

Ja, jeg hader dild, hvis nogen skulle være i tvivl?